Shamankvinde

 

Vandbærer Tidsalderens Skole

 

Formålet med Vandbærer Tidsalderens Skole er, at give kursisterne mulighed for at opdage de ægte sider af sig selv, og bruge dem i praksis.

 

Vandbærer Tidsalderen er så små begyndt her på på denne planet. I Den Nye Tid vil menneskeheden få mulighed for at manifestere " Himlen på Jorden."  Det vil sige, livet skal blive let og sjovt. Alle mennesker skal slippe de begrænsende adfærdsmønstre og gøre sig fri til at leve livet med glæde.

 

Vandbærer Tidsalderens Skole hjælper folk med at se sig selv, på nye og mere autentiske måder. Skolen er et udtryk for ægte levevis, og den hjælper folk i gang med at praktisere det optimale liv.

 

Skolen er et samlingsted for mennesker, der er parat til at udføre deres livsopgave, og præge Den Nye Tid med nye former for kreativitet, kunst, healing, kanalisering, ceremonier, m.v.

 

Vandbærer Tidsalderens Skole er også et mødested for Den Nye Tids børn, så som Indigobørn, Krystalbørn og Regnbuebørn. Her kan de møde ligestillede, der kan få dem til at føle sig forstået og rummet. Men de møder også voksne, der kan sætte sig ind i deres livsopgave. De kan give børnene den fornødne hjælp og forståelse for deres helt unikke egenskaber.

 

Vandbærer Tidsalderens Skole er et udviklingssted, hvor kreativitet, kunst og ligeværdighed får en høj prioritet. Synergieffekten bryder effektivt de gamle fastlåste rammer og adfærdsmønstre. Synergieffekten er baseret på "viljen til at ville det højeste gode, på optimal måde"

 

Skolen er et foregangssted. Her vil det enkelte menneske bevise, at det er muligt at leve et rigt og glædesfyldt liv på jorden i kraft af sin åndelighed. Krop, personlighed, sjæl og ånd lærer at samarbejde og det skaber synergieffekt på åndelig vis.

 

Alle der kommer på denne skole vil være foregangsmænd og -kvinder, der oplyser og viser vejen for andre.

 

Der bliver ikke undervist på den gamle traditionelle måde, men alle underviser alle. Det vil klart og tydeligt vise sig, hvordan de universelle love kan bruges på jorden.

 

Her bliver Urkraften samstemt med Universets Hjerteslag. Det vil skabe harmoni og balance.

 

De åndeligt inspirerede mennesker må lære at acceptere Urkraften i sig selv og de fysisk jordiske mennesker må lære at acceptere den åndelige og universelle side af sig selv.

 

Manifestationskraften bliver effektiv og optimal, når Urkraften bliver samstemt med den Universele kraft. Da bliver vi i stand til at "skabe Himlen på Jorden."

 

Vandbærer Tidsalderens Skole er et sted, hvor ligeværdighed trænes og efterleves, så optimalt som muligt. Det enkelte menneske skal lære at behandle sig selv på en kærlig, omsorgsfuld og ligeværdig måde.

 

Alle der kommer på skolen, vil fungere som spejlbilleder for hinanden. De konflikter, der opstår, skal gennemleves, for at frigøre den enkelte person og heale gamle sår på sjæl og ånd. Det bliver meget tydeligt for den enkelte, hvor de største sårbarheder og problematikker ligger gemt, og der gives løbende hjælp til selvhjælp. Du skal turde se dig selv, som den du egentlig er. Det er kun dig, der kan ændre de ting, der skal ændres.

 

Du bliver parat til at tage ansvar overfor dig selv, og slippe dit behov for at tage ansvar overfor andre.

 

Denne skole er ikke fejlfri eller perfekt. det er et træningssted!  

 

I mit liv har jeg erfaret, at det er uendelig hårdt, at arbejde alene, mens det er let og opløftende at arbejde i grupper, der forstår Den Nye Tids Samarbejdsmetoder.

 

Der løfter vi i flok og bidrager med det vi hver især er gode til. Det bevirker at vi alle sammen når nogle mål, der er endnu mere fuldbyrdet, end det var muligt at opnå alene. Desuden når alle målet på rekord tid. 

 

Derfor har jeg lyst til at give andre mulighed for at lære hvordan, vi kan bruge disse metoder i praksis, så livet kan blive let og ligetil for alle.

 

Vi vil inspirere hinanden og arbejde med synergi effekt, hvor alle vil nå rigtig langt, netop fordi vi løfter i flok og hver især bruger de evner og talenter vi har med i dette liv.

 

Du har mulighed for at deltage i følgende uddannelser:

 

Vandbærer Tidsalderens Skole for:.

  • Shaman Grundoplæring
  • Udvidet Shaman Oplæring
  • Clairvoyance, Kanalisering og Healer Uddannelse
  • Krystal Healer Uddannelse
  • Udvidet Krystal Healer Uddannelse
  • Krystal børn, Indigo børn, Regnbuebørn og Earth Keeper børn
  • Vandbærer Tidsalderens Kunst Oplæring
  • Vandbærer Tidsalderens Coaching Uddannelse

Weekend Kurser:

  • Mester kurser
  • Engle kurser
  • Landskabs Tempel kurser
  • Sommerskole for børn 
  • Workshop for børn

Behandling:

  • Landskabs Terapi
  • Telefon Clairvoyance
  • kanalisering fra Det Store Hvide Broderskab pr. mail
  • Shamanhealing
  • Coaching

Det er en forudsætning, at der er 10 deltagere på hvert hold, inden det kan sættes i gang.

 

 

Henvendelse:

Jonnya Idskov Thulstrup

Telefon:  20 46 50 66
E-mail:  shamankvinden@hotmail.com
Web:  www.shamankvinde.dk